Jeg vil gerne byde din baby og dig indenfor i trygge omgivelser, hvor I føler jer hørt, set, mødt og forstået. I er velkommen hos mig, og jeg kommer også meget gerne ud i f.eks. mødregrupper.
Blid massage er et vidunderligt redskab til nærhed og kontakt, sundhed og velvære – for alle gennem hele livet. For babyer og spædbørn er berøring og bevægelse helt afgørende for vækst, trivsel og udvikling – både fysisk og psykisk.
De positive effekter af berøring i form af blid massage er mange og veldokumenterede. For babyer og småbørn er berøring ligefrem livsvigtig. Som kroppens største og i starten mest følsomme sanseorgan er huden nøglen til barnets motoriske og neurologiske udvikling.
Har du et glad barn uden nogen problemer, giver du dit barn en god start med babymassage. Har dit barn svært ved at sove, har det ondt i maven eller er der meget uro? Uanset hvad, vil dit barn nyde godt af en blid og nænsom massage. Jeg masserer dit barn blidt og med respekt for hvad det har brug for, og du kan være tæt på dit barn under hele massagen.
Der er ingen forventninger til dit barn undervejs. Hvor længe selve massagen vil tage, afhænger helt af dit barns humør, og om det har lyst til at blive masseret. Resten af tiden handler om kommunikation, leg og tilstedeværelse.
Tag et håndklæde og en ekstra ble med, og måske en flaske, hvis du ikke ammer. Jeg sætter altid god tid af til behandlingerne, der er ingen stress og jag, og alt foregår i din babys tempo. Enhver massage starter med en samtale, som tager udgangspunkt i dit barn.
Tryk her for info om varighed og pris.
Jeg kommer også rigtig gerne ud i f.eks. mødregrupper og underviser i babymassage, berøring og motorik.
Babymassage 5+ (5 sessioner inkl. sansemotoriske øvelser)
Over et forløb på 5 gange bliver du guidet i at give dit barn massage, så du kan tage det med hjem i dine egne omgivelser. Vi arbejder med en kropsdel af gangen, så du får mulighed for at lære og spørge ind samtidig.
Jeg vil også vise dig også forskellige øvelser på gulvet og på stor bold. Disse øvelser er med til at stimulere dit barns motoriske udvikling samt den sociale og intellektuelle indlæring.
Både mødre og fædre er velkomne til babymassage. Jeg tilbyder denne hjælp i min klinik i Viborg, eller hos jer privat. Alle massagerne indledes med en samtale, som tager udgangspunkt i dit barn.
Tryk her for info om varighed og pris.
Ved kørsel udenfor Viborg beregnes kørselstillæg efter statens takster.
For offentlige institutioner og private firmaer udarbejdes specifikke ydelses- og prisaftaler.
Kontakt mig for et skræddersyet tilbud.
Læs mere om babymassage og bevægelse her.
OBS: Jeg bruger kun olie af god kvalitet. Olien til baby er økologisk og koldpresset, og er en blanding af tidselolie og avocadoolie.
Mail: mail@freyachalotte.dk