Sansemotorik er samspillet mellem kroppens aktiviteter og hjernens sansninger!
Grundlaget for et voksent menneskes sansemotorik skabes allerede i fosterstadiet og udvikles gennem de første 6-7 leveår. I denne periode oplever barnet primært gennem kropslige og motoriske erfaringer. Derfor er berøring og bevægelse noget af det vigtigste for det lille barn.
Berøring og massage – positiv berøring og fysisk kontakt er meget vigtige elementer i den menneskelige udvikling, uanset hvor i livet vi befinder os. Netop fordi barnet primært oplever gennem kroppen, er berøringen så vigtig. Noget af det, vi blandt andet lærer gennem berøring er at gebærde os socialt og intellektuelt, til at sætte grænser for os selv og vores omverden, til at øge koncentrationen, skabe ro og tryghed, blive bedre til at kommunikere, lære og forstå, samt til at skabe vores ståsted i livet.
En fødsel kan også opleves som stressende og smertefuld for barnet. Der er stor forskel på at ligge i mors trygge varme mave og til at komme ud i livet fyldt med lys og lyde. Fødslen er måske forløbet helt uden problemer, det er selvfølgelig det vi alle ønsker. Men måske har barnet haft svært ved at komme til verden, eller fødslen har været præmatur. Måske har den lille krop ikke vendt helt rigtigt, måske har der ikke været næring nok, eller barnet er blevet forløst ved kejsersnit. Det bedste vi kan gøre efter enhver fødsel, let eller kompliceret, er at give det lille nyfødte barn kærlighed, opmærksomhed og positiv berøring.
Herudover er der alle de fysiske gevinster, såsom stimulering af vejrtrækningen, blodcirkulationen og fordøjelsen, samt at løsne de små spændinger, der let kan opstå, også for børn.
Bevægelse – at styrke barnets primære sanser!
Vores primære sanser er labyrintsansen (hovedbalancesansen eller vestibulærsansen), følesansen (taktilsansen) og stillingssansen (muskel-/ledsansen). Træning af disse 3 sanser er vigtige for vores motoriske udvikling og indlæringen af færdigheder senere i livet.
Bevægeudviklingen starter allerede på fosterstadiet og fostrets bevægelser har afgørende betydning for udviklingen af f.eks. muskler, skelet, hjerne og nervesystem. Fostret og det ufødte barn træner alt hvad det kan gennem graviditeten, træning, der videreudvikles efter fødslen. Men først skal barnet lige fødes – og her rammer tyngdekraften helt bogstaveligt. Nu skal barnet starte lidt forfra igen, men bevægelserne skal blot “genlæres” og have lov til at videreudvikles.
De første uger efter fødslen skal barnet blot opleve at føle sig omsluttet, elsket, berørt og tryg. Her kan massagen sagtens komme ind. Efter de første uger er barnet klar til nye udfordringer på det bevægemæssige plan.
Børns primære sanser kan f.eks. trænes med øvelser på gulvet, som støtter barnets motoriske udvikling, og med øvelser på store bolde, hvor man træner bl.a. balance, rum- og retningssans, muskel- og ledsans mv. Den store bold giver barnet den bevægelighed tilbage, som det havde i fostertilværelsen.
Popcorn:
Oxytocin er kroppens eget “lykkehormon”, som frigøres gennem bl.a. varme og berøring.
Massage virker på både barnet – men også på den, som giver.
Enhver ny familie er skrøbelig.
Børn skal røres ved og røre sig. Alle aktiviteter med det lille barn, indeholder en mulighed for udvikling.
80% af børns oplevelser erfares gennem kroppen.
Kildehenvisning bl.a. fra:
“Tidligere indsats” af Bente Pedersen og Anne Brodersen.
“Slip legen fri” af Mads Brodersen.
“The Oxytocin Factor” af Kerstin Uvnäs Moberg.
Mail: mail@freyachalotte.dk