Familie

At blive en familie er smukt, dejligt, intenst, stort! Det er en drøm for rigtig mange mennesker – kvinder som mænd. Det er også en stor beslutning og et stort ansvar – der stilles store forventninger og det er et stort stressmoment for parforholdet!

  • Er fertilitet et problem for jer?
  • Har du en svær graviditeten – fysisk eller følelsesmæssigt?
  • Frygter du selve fødslen – eller har du tidligere dårlige fødselsoplevelser bag dig?
  • Måske har I ikke talt ud om, hvad jeres forventninger er til fødslen?
  • Eller måske er I uenige om, hvordan tiden efter fødslen skal fungere?

Mænd og kvinder har altid være forskellige – det kan ofte være svært for en mand at sætte sig ind i kvindens tanker og følelser – særligt, når det handler om hormoner, graviditet, følelsen af liv i maven, selve fødslen, og bagefter – og hvad der sker i kroppen i hele dette lange forløb.

At føde er stadig naturligt – vi er kvinder af kød og blod. Vi skal ikke helt tilbage til urtiden, men jeg tænker vi med fordel kan tillade os selv at trække os ind i os selv og mærke efter hvad der er godt for os selv og for barnet. I de fleste kulturer er der en urgammel tradition for, at kvinder støtter hinanden både før, under og efter fødslen. Det er blevet mere og mere almindeligt, at “vi klarer os selv” – og alligevel støtter os mere til sundhedssystemet. I takt med denne udvikling ser jeg også et større bort behov fra kvinder – og par – om at finde støtte, råd, en sparringspartner og en at kunne vende alle de tanker og følelser med. En som har oplevet det på egen krop og ved, hvad hun går igennem.

Jeg støtter både mor, far og det ufødte/nyfødte barn i hele den personlige proces:

  • Samtaler og massage gennem graviditeten
  • Individuel fødselsforberedelse
  • Doula – jeres personlige fødselshjælp gennem hele fødselsforløbet
  • Efterfødselsmassage
  • Efterfødselssamtale og bearbejdning af følelserne gennem fødslen
  • Livet i parforholdet efter fødslen – seksualitet, kærlighed, nærvær

Enhver nyfødt familie er skrøbelig, og det er et kald for mig at arbejde for og med den hele familie.
Alt dette har jeg samlet på min anden side: www.denhelefamilie.dk

KONTAKT