Vi lever i en verden, hvor der forventes meget af os – og hvor vi forventer meget af os selv, både personligt, arbejdsmæssigt og på familiefronten. Vi vil nå mere og vi vil opnå mere – og vi mærker ofte ikke stressen i tide, da den som regel kommer snigende… vi bliver ”stressblinde”, indtil det hele pludselig falder fra hinanden. Jeg har mærket det på egen krop tilbage i 2003 og jeg ser det gang på gang hos de mennesker, jeg taler med om stress.
Stress kan beskrives som en tilstand af kropslig og psykisk ubalance. Jo større stressniveau vi har, jo dårligere trivsel har vi også som mennesker. Stress øger risikoen for fysisk og psykisk sygdom og forringet livskvalitet, især hvis der er tale om stress, der strækker sig over en længere periode.
Stress spiller i dag en meget stor rolle i manges hverdag, og andelen af mennesker med et højt stressniveau er stigende. Udviklingen viser desværre, at der i mange af kommunerne i Region Midtjylland, heriblandt Viborg, er signifikant flere med et højere stressniveau end ved sidste undersøgelse.
Stress er blevet et stort problem, både på et personligt, samfundsmæssigt og arbejdsmæssigt plan. Stress er en væsentlig årsag til sygefravær og har store omkostninger for den der rammes – og for dem omkring os.
Region Midtjylland:
Den nyeste undersøgelse ”Sundhedsprofilen 2017” er netop blevet fremlagt (marts 2018) og viser, at andelen af mennesker med et højt stressniveau udgør 31% af befolkningen, svarende til knap hver tredje af Region Midtjyllands borgere! Fra den tidligere sundhedsprofil (Sundhedsprofilen 2013) til den nyeste, ses en stigning på 4% i andelen af mennesker, der har et højere stressniveau.
Jeg hjælper dig med at finde ind til dig selv gennem stresscoaching/samtaleterapi, evt. med massage eller meditation. Du lærer at mærke dig selv og dine egne grænser igen. Jeg tager imod dig i mine lokaler i Viborg, og jeg kommer også gerne ud i virksomheden og hjælper med stresshåndtering og at sætte fokus på det gode arbejdsliv.
Jeg vil anbefale dig at booke en tid til Stresscoaching extra (75 min.) første gang du kommer. Så er der tid nok til, at vi sammen kan tale om, hvordan jeg bedst muligt kan hjælpe dig. Booker du tid til både coaching og massage, vælger du “Coaching & Massage” og skriver, at du er stressramt el.l. i notefeltet.