Ja, #skridsmerter er nok noget af det, jeg oftest har haft lyst til at skrive den sidste tid!
De seneste måneder har nemlig været noget af en mundfuld! Og tingene er bare ikke helt gået, som jeg har ønsket mig dem. Jeg har været ret fraværende på de sociale medier og også her på bloggen, som ellers var kommet godt igang. Men det er ikke uden grund!
Der har været SÅ meget godt, skønt, vidunderligt og livsforandrende i mit liv (på den absolut fede måde)!
Jeg er blevet mormor igen og mit hjerte bobler over, bare jeg tænker på det! Jeg er så uendeligt stolt af min datter og hendes måde at håndtere sine to små drenge på. Jeg har brugt rigtig meget tid sammen med hende og mine to skønne børnebørn de sidste måneder (den yngste er kun halvanden måned gammel). Det er en gave at være så tæt på, så vi snildt kan hjælpe til med børn og alt det praktiske.
Klinikken kører fint, jeg har nogle rigtig gode forløb med klienter, som er modige og som jeg elsker at få lov at hjælpe i deres liv. Det må jeg sige: Det er virkelig skønt at kunne give noget af sig selv, hjælpe, støtte, rådgive gennem samtaleterapi og kropsterapi… I looove it, som Ole Henriksen nok ville sige!
Jeg har fundet et nyt lejemål til klinikken (mere om det senere) og jeg GLÆDER mig til at byde indenfor i januar måned. Der kommer mere om det her på siden meget snart!
Mine to vidunderlige børnebørn, som får alt der ikke er godt til at forsvinde!
#skridsmerter
Jah, det er efterår, der er ikke så mange lyse timer – men det har bare været mere, end jeg synes er okay. Samtidig har mine tanker kørt i døgndrift! Det kan faktisk godt være en kende stressende, at der altid er gang i tankevirksomheden derinde.
Og så er der smerterne… de der smerter, der bare altid er der! Jeg har været ret udfordret på min lænd i nogle år nu… men hvad – som mange andre bliver jeg jo bare i sadlen og rider videre i livets landskab af op- og nedture. Nogle perioder har været gode – jeg har faktisk haft et helt år, hvor jeg næsten ikke havde ondt. Men den tid er længe ovre og nu er det en pine at vågne om natten for at vende mig… Svært at komme ud af sengen… Svært at få strømper og sko på… Not-fun-at-all efter en dags arbejde i huset med at male eller hvad jeg nu end har lavet… Men jeg har på en eller anden måde accepteret at de er der og levet med dem! Jeg ved, mange har det sådan… vi lever med smerten og det unormale bliver det normale… skørt!
Jeg er blevet klogere (joh, den er god nok)!
Jeg er de sidste uger blevet meget klogere på, hvad der er galt! Og nu ved jeg, at det er min krop, der stresser mit nervesystem og skaber den tunge og trætte tilstand… Jeg vil gerne fortælle mere, men så bliver det en længere roman! Er I nysgerrige, kan I læse med her på bloggen, jeg skal nok skrive mere senere.
Så kære venner, klienter, naboer, jer der elsker mig og jer, der synes jeg er for meget, kolleger og mennesker i mit netværk! Nu ved I lidt om, hvorfor jeg har været stille den seneste tid! Hvorfor jeg har været glimret i min forglemmelse af fødselsdage og i andre praktiske ting osv… Giv mig lidt tid, jeg kommer stærkt tilbage – jer der kender mig ved det er sådan det er!
Livet er lige hér og lige nu – og det skal leves! Jeg skal tumle med mine børnebørn, jeg skal vandre i Arizonas bjerge, jeg skal lege, jeg skal elske! Og jeg vil ikke lade mig stoppe af smerter!
Kys det nu, det satans liv 🙂 – og så #skridsmerter
