Forandringens vinde blæser! Jeg har opsagt mit lejemål i Viborg…
marts 1st, 2019 Posted by Freya Chalotte Freya privat, Klinik Freya Chalotte, Skoven kalder 0 thoughts on “Forandringens vinde blæser! Jeg har opsagt mit lejemål i Viborg…”Det er den 1. marts 2019 og jeg har netop opsagt mit lejemål inde i Viborg! Og hvad så????
Tjah, det må tiden vise. Jeg mærker forandringens vinde blæse og beslutningen er kommet til mig over nat og føles helt rigtig! Jeg ved, tingene løser sig og at alt er, som det skal være. Jeg vil mere ud i naturen og jeg vil bruge naturen aktivt som et terapeutisk rum. Der er også andre ting, jeg har lyst til at forfølge – og det er tid nu.
De seneste uger har sat gang i mange refleksioner – og det er tid til forandring. Ikke alle forandringer er lige lette – eller sjove. Men beslutningen om at sige mit lejemål op føles helt rigtig hvor uendelig glad jeg end har været for at være her!
Du kan stadig booke tider i Viborg de næste måneder. Jeg har lejemålet frem til udgangen af august eller til nogen har lejet det. Du vil stadig have mulighed for at booke Nordlys Massage, også efter jeg flytter ud. Det bliver dog i en anden konstellation fremadrettet – det kommer der mere om senere.
Terapeutiske samtaler vil højst sandsynligt blive ude i naturen som walk-and-talks – det giver god mening, med den retning, min virksomhed i øvrigt tager.
Og så kommer der til at være mange flere ture for kvinder ud i skoven! Og DET glæder jeg mig til – vi skal ud, hvor vi kan vokse som mennesker.
Meget mere kan jeg ikke fortælle dig lige nu – det er en proces og jeg tager dig med på rejsen! Alt er godt 🙂
(OBS – det betyder også, at min super lækre klinik i et fantastisk arbejdsfællesskab med to skønne kvinder er ledigt for en anden heldig! Er du interesseret, så giv endelig lyd! Jeg skal nok skrive et opslag kun med det).
Kærlig hilsen
Freya