Naturen kan noget helt særligt
Jeg har været draget af naturen siden jeg var barn, men ”glemte” det næsten helt i utallige år. Gennem vores mange rejser til Arizona har jeg genfundet kærligheden til naturen. Det skulle dog tage mig mere end 10 år, fra vores første rejse til Arizona, inden det blev en realitet! I starten drømte jeg om at lave mine kurser her – indtil jeg igen blev taget med storm af den danske natur. Allermest var det, fordi jeg længtes mod varmere himmelstrøg i det nordvestlige USA. De røde klipper i Arizona og det uspolerede, vi ofte fandt i naturen netop dér. Men langsomt har naturens mange vidundere her i Jylland, hvor vi bor, vækket min lyst til naturen i Danmark til live igen.
Nu kalder skoven på mig hele tiden. Stilheden, dyrenes puslen, deres brundstige brøl, mørket, årstidernes skiften og bladenes forskellige farver over året. Den dybe ro, jeg i dag finder herude i skoven er fantastisk! Her er det kun månen og stjernerne lyser himlen op. Og kun buskenes raslen, vindens susen og dyrenes lyde der prikker hul i stilheden. Det er noget helt særligt.
For år tilbage var der en klog kvinde der sagde til mig: ”Freya – jeg tror på, at du rejser til USA for at finde naturen. Og at du tager den visdom du får her med dig tilbage til Danmark og giver det videre dér”. Dengang lød det så fjernt og slet ikke ”rigtigt”, fordi jeg var forelsket i en anden del af verden. Men i dag ved jeg, det er rigtigt.
2018 – året, hvor skoven begyndte at kalde for alvor
I år blev året, hvor jeg tog beslutningen om at lade skoven kalde på os som kvinder. Første gang var i september, hvor vi havde en fantastisk tur ud i skoven midt i krondyrenes brunstperiode, med lækker mad over bål og med overnatning i skønne shelters. En intens og intim oplevelse for mig og de 5 kvinder, jeg havde med ud i skoven. Der blev skabt et rum af ligesindede kvinder, som alle ønskede at skabe relationer til hinanden og finde rødder i naturen.
Det blev en åbenbaring for mig! Forberedelserne til turen brændte sig ind i mit hjerte, som noget helt, helt særligt. Ture ud i skoven længe før solen stod op – og lige før solen gik ned. Mange timer ude i skoven, hvor jeg var alene og mærkede intensiteten, mine rødder, dyrene på markerne og i skoven – og mig. Den dybe ro, der lagde sig i mit sind, når jeg slukkede for pandelampen og lod mig omslutte af mørket og satte alle sanserne på fuld skrue.
Jeg har altid været bange for mørket! Jeg var rædselsslagen for mørket som barn og som ung, selv når jeg befandt mig indenfor. Et mørkt værelse, en mørk gang i vores hus, en puslen et sted i huset var nok til at skabe nærmest panik inden i mig. Det har ændret sig efter mine forberedelser i efteråret 2018! Det er jo vildt, at der nu er blevet en grundfølelse indeni mig om, at naturen har mine rødder og at jeg hører til herude. Det har simpelthen været en magisk øjenåbner for mig og jeg er taknemmelig for, at jeg “skulle” forberede mig godt til mit arrangement i skoven.
De forberedelser har betydet, at jeg i dag ved, at naturen og skoven skal jeg bruge. For der ligger så meget forløsning her for os mennesker. Og det er her min rejse mod at skabe fantastiske og nærværende ture for andre ud i skoven starter!
Skoven kalder igen til foråret
Det er ved at være sent efterår – næsten vinter. Sådan har det føltes for mig fra midt november, hvor jeg igen har brugt en hel del tid udenfor.
Til marts går det løs igen og jeg glæder mig! Den store kalender for 2019 har været fremme og der er blevet plottet en hel del datoer ind i den. Datoer, der skal bruges i naturen sammen med andre skønne mennesker, der vil mere i livet end arbejde og sofa.
Du kan læse meget mere om, hvilke naturoplevelser, du kan tage med på inde på min side Skoven kalder. Det er her, du altid kan få et overblik over, hvad og hvornår der er planlagt arrangementer, workshops og retreats (for ja, sådan en bliver der også i 2019).
Jeg GLÆDER mig! 2019 bliver magisk…. vil du være med?
Kærlig hilsen
